WordPress hjemmeside hjælp
Hos Bo-we har vi mere end 7 års erfaring med netop WordPress, og arbejder til dagligt med at udvikle skræddersyede WordPress løsninger. Derfor har vi også berørt rigtig mange ting og har en kæmpe knowhow, om hvordan WordPress fejl kan fikses. Hertil også generel hjælp til hjemmeside.
En af de mest almindelige fejl, der opleves i WordPress er, at du pludselig ikke har adgang til dit WordPress panel. Denne fejl opstår af flere årsager, men som regel er det grundet, at du har for mange plugins på din side, og/eller nogle plugins ikke virker med andre. For at fikse dette, kræver det en teknisk snilde. Vi har prøvet at udpensle, hvordan du selv kan løse problemet, og dermed afhjælpe dit problem. Der er dog ikke garanti for, at det bliver løst, – men i de fleste tilfælde vil nedenstående løse og være din hjælp til hjemmeside.
Problem 1: Kan ikke logge ind på WordPress admin
Hvis det var mig, der skulle fikse dette problem, ville jeg først og fremmest starte med at logge på hjemmesidens FTP server. (Er du i tvivl om, hvad en FTP server er, kan du læse mere om det her).
Når du er logget på, vil jeg gå til WP-config, som ligger i din public folder (ofte kaldet public eller public_html). Her kan du så finde filen, som du skal åbne og efterfølgende gå til linjen hvor der står: define( ‘WP_DEBUG’, false ); denne linje ændrer du til define( ‘WP_DEBUG’, true ); .
Nu har du mulighed for at gå til din hjemmeside og få fortalt, hvilket plugin, der giver fejl. Ofte kommer der en lang url frem, hvor du kan se, om du kan genkende et af dine plugins. Kan du det, ville jeg prøve at deaktivere det. Det kan du selvfølgelig ikke gøre igennem din admin, og derfor skal du gøre det igennem FTp’en. Her skal du gå til public mappen (kaldet public eller public_html) videre til WP-content → plugins og omdøbe det pågældende plugin til at have en underscore foran, så fra: Pluginnavn til _Pluginnavn.
Virker det ikke, er du nødsaget til at gøre en smule mere. I stedet for at deaktivere det ene plugin, skal du omdøbe alle dine plugins. I 9 ud af 10 tilfælde vil det virke, men gør det ikke det, så er det, fordi fejlen ikke stammer fra et plugin, og derfor vil du skulle til at kigge på dit tema. Men virker dit tema, skal du gå til din FTP igen, hvor dine plugins er, og omdøbe dem tilbage; ved at slette underscoren. Du vil stadig have adgang til din hjemmeside, da alle dine plugins stadig er deaktiveret.
Du skal nu gå til WordPress admin, hvorefter du skal gå til dine plugins, og her aktiverer ét plugin ad gang. Der vil pludselig ske det, at når du aktiverer et af dine plugins, at din side “crasher”, altså at den falder sammen. Det sker, fordi at det er dette plugin, der forårsager fejlen. Idet du ikke har adgang til din side, skal du gå til din FTP server og omdøbe dit domæne, og efterfølgende omdøbe det tilbage igen. Nu kan du så fortsætte med at teste de andre plugins af for fejl.
Problem 2: Min hjemmeside er hacket
Er din hjemmeside hacket har du følgende to muligheder:
- Den første mulighed er, at du finder en gammel backup frem af din hjemmeside, hvor du er 110% sikker på, at den ikke var hacket. Du kan eventuelt forhøre dig, der hvor din hjemmeside er hostet, om de kan se om din hjemmeside er hacket X dato. Er du også hacket på det tidspunkt, hvor din backup er fra, så skal du genskabe alle dine filer fra den data, hvor du ikke var hacket. Dog betyder dette ikke, at dine nyoprettede undersider og ordrer forsvinder, da de ikke lagres i dine filer, men i stedet i din database.
- Den anden mulighed er, at du får hjælp udefra af, hvis du altså har fået lavet en masse ændringer i dine filer for nyligt. Det vil være rigtig kedeligt at skulle miste alle disse ændringer, og derfor kan vi hjælpe dig, så der ikke går nogle af dine filer tabt. Vi plejer som regel at bruge omkring 1 times arbejde på at rydde en hjemmeside for hack, alt afhængig af hjemmesidens størrelse: antal plugins, undersider og funktioner. Vi vil rydde op i alt, der er blevet hacket og efterfølgende hjælpe dig med, hvordan du kan optimere din sikkerhed, så du ikke ender i denne situation igen.
WooCommerce udvikler
Med en WooCommerce løsning lavet i WordPress, er det kun fantasien og din programmørs evner, der sætter begrænsningerne. Derfor er en løsning lavet i WordPress med Woocommerce en rigtig god løsning, i de fleste tilfælde. Hos Bo-we har vi specialiseret os i lige netop denne kombination, og hvor virksomhedens primære mål er at få lavet en så automatiseret løsning som muligt, så du ikke behøver at skulle bruge utallige timer, hver måned på små opgaver på din webshop, hvor dine timer ville være bedre tjent et andet sted.
Hos Bo-we har vi udviklet en udlejningsplatform i WooCommerce til en af Sjællands største udlejningsfirmaer. Derudover har vi udarbejdet et fuldautomatiseret system til en kok på Bornholm, hvor han ikke skal gøre andet end at modtage den daglige mail med hvem, der skal have mad. Resten klarer systemet helt selv, såsom automatisk trækning af penge, sætte ordrer til gennemført, låse ordren osv. Du kan læse og se mere om vores cases her.
Leder du efter en WooCommerce udvikler, står vi altid klar til at hjælpe, alt fra store udlejningsplatforme til små webshops.
Hjemmeside programmør
Eller står I og mangler en hjemmeside programmør, så er vi hos Bo-we altid klar til at give et uforpligtende tilbud på din nye webløsning eller tiltag, som du ønsker at få udviklet.