Gendan fra sikkerhedskopi
At gendanne en WordPress side fra en sikkerhedskopi kan virke skræmmende og besværligt for mange mennesker, og som en meget teknisk disciplin, – men fortvivl ej! Vi har nemlig prøvet at beskrive det så simpelt som muligt, hvor du hverken skal kunne kode eller programmere for at gendanne din hjemmeside. Du skal blot uploade filer, database og rette 3 oplysninger i en fil, og det er faktisk utroligt enkelt og ligetil.
Gendan fra sikkerhedskopi kan faktisk også i nogle tilfælde være så simpelt som at klikke på én knap. Rigtig mange hosting virksomheder tilbyder daglig backup af din hjemmeside, og inde fra dit hostings administrationspanel, vil du i de fleste tilfælde nemt kunne danne dig et overblik over alle dine sikkerhedskopier. Dertil også mulighed for nemt at vælge en sikkerhedskopi og trykke “Gendan” ud fra den.
Tilbyder dit hostingselskab ikke dette, så findes der mange andre måde til backup af din hjemmeside. Vi har tidligere beskrevet, hvilke 3 muligheder, vi anbefaler til WordPress backup, du finder indlægget her.
Brug for hjælp – her og nu?
Hos Bo-we tilbyder vi også akut datagendannelse, hvis uheldet er ude. Ringer du på +(45) 42 36 03 55, så sidder Andreas, ejer og udvikler klar til at gendanne din hjemmeside, så den er køreklar igen – i løbet af kort tid.
#1 Data gendannelse – Inden du går i gang
Inden du kan gå i gang med at gendanne din WordPress løsning, er det vigtigt, at du tjekker, om du har alle de filer, som skal til. Du skal have en database fil og en masse filer, der er hele dit WordPress system, som indeholder alle dine plugins, tema og billeder.
Database
Du skal først og fremmest starte med at tjekke, om dine filer til din hjemmeside indeholder en database. Databasen er ofte kaldt for “Database” eller slutter på “.sql.”
Det er her, al dit indhold på din side ligger, såsom sideindhold, ordrer, produkt tekster, artikler og WordPress indstillinger. Har du ikke denne fil, har du følgende muligheder:
- Den første mulighed er, at se efter om en af dine andre backups netop indeholder en database.
- Den anden er at se, om du kan få adgang til din nuværende database fil og downloade den.
Filerne
Det næste, du skal tjekke er, om du ligger inde med selve WordPress filerne. Det er den mappe, som indeholder følgende filer, du skal tjekke efter – og sørger for at alle filerne er der:
wp-config.php
wp-mail.php
wp-settings.php
wp-signup.php
wp-login.php
wp-load.php
*Der burde være flere filer end det, men har du ovenstående filer, er du også 99% sikker på, at du har det hele. Mangler du dog nogle filer, så er din sikkerhedskopi af filerne mangelfuld, og du vil ikke kunne lave en sikkerhedskopi af hjemmeside.
Derudover, så skal du også tjekke, om du har følgende 3 mapper, der alle indeholder en masse filer og undermapper:
wp-content
wp-admin
wp-includes
Du vil som minimum skulle have alle disse filer, der ses nedenfor på billedet.
Mangler du nogle filer eller mapper?
Mangler du nogle filer, vil du få store problemer med at gendanne fra sikkerhedskopi. Derfor vil vi anbefale dig, at du tager fat på en teknisk kyndig person, der ved, hvad han eller hun laver.
Har du alle filer, skal du blot fortsætte.
#2 Opsætning af WordPress løsning ud fra en sikkerhedskopi på webhotel
Næste trin, hvis alle dine filer er tilgængelige i mappen samt databasen, er opsætning af WordPress side ud fra en sikkerhedskopi på ens webhotel, hvilket er meget forskelligt fra webhotel til webhotel, hvordan dette gøres nemmest.
For eksempel benytter både simply.com og one.com sig af deres helt eget bagpanel, hvor hos mange andre webhoteller benytter de sig af det populære cPanel webhotel.
I denne guide tager vi udgangspunkt i cPanel, da det både er det, vi selv bruger hos Bo-we, men også det mest udbredte blandt andre webhoteller.
I nedenstående video, viser vi, hvordan du selv kan oprette en sikkerhedskopi fra et cPanel.
Den seneste sikkerhedskopiering kunne ikke udføres
Hvis din seneste sikkerhedskopi ikke kunne gennemføres, skal du forsøge at finde ud af, hvorfor det netop ikke kan lade sig gøre. Der kan dog være mange årsager til dette problem, men vi har forsøgt at komme med nogle mulige løsningsforslag, som du kan give dig i kast med.
Mulige løsningsforslag
Hosting
Hvis det er din host, der automatisk tager backup, vil det give mening, at du skriver en mail til dem og hører dig ad, hvorfor den fejler. De vil som regel kunne forklare dig, hvad årsagen er til problemet, og hvordan du kan løse det.
Plugin
Bruger du et plugin, som for eksempel UpdraftPlus, til backups og det ikke længere virker, anbefaler vi, at du tager et kig på plugin’ets log (En log: logger de ting, der sker). I UpdraftPlus finder du din log fil, ved at gå til backups inde i UpdraftPlus panelet på din side, og herefter trykker “Se log”. Dette er også vist i den nedenstående video, hvordan du gør det.
Herfra kan du prøve at læse det, der står og måske finde ud af, hvad problemet er. Ser logfilen helt russisk ud og er ikke særlig læselig, anbefaler vi, at du prøver at skrive til plugin support, og hvis de ikke kan hjælpe dig, skal du have fat i en teknisk kyndig person.
Jeg kan ikke gendanne sikkerhedskopi …
Tvivl ej, hos Bo-we er vi nemlig 100 meter mester i det, og har endda hjulpet andre webbureauer med netop af gendanne sikkerhedskopier af databaser, filer og ikke mindst mails
. Vi ved, hvor vigtigt det er at have en hjemmeside og at den kører døgnet rundt – uden problemer og ikke mindst, at ens mail også virker og kører 24/7. Derfor tager vi altid sådan en opgave meget seriøst og sætter den i første prioritet.
En typisk data gendannelse vil cirka tage 1 til 2 timer, alt afhængigt af din hjemmesides størrelse, og hvordan den er lavet.
Har du en meget stor side – med rigtig mange plugins og hastigheds optimerings plugins, vil det godt kunne tage langt mere end 2 timer. Men har du en simpel lille side, tager det typisk meget kort tid at klare.
Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os.