Kontakt os

301 redirect

Sidder du og undrer dig over, hvad en 301 redirect er, samt hvornår man bruger det? Læs med og bliv klogere, – så hjælper vi dig med at gøre det klart.

Hvad er en HTTP 301 redirect?

Redirect betyder at omdirigere. Det vil sige, at en HTTP 301 redirect omdirigerer alle brugere til en anden side på din hjemmeside eller måske en af dine kundernes side. Redirect benyttes også i forbindelse med, hvis din hjemmeside flyttes permanent – eksempelvis til en anden side.

Men… hvordan kan man bruge det, og hvorfor bør man gøre det?

Førhen hed bo-we.dk faktisk bornholms-webbureau.dk. Du sidder sikkert nu, og undrer dig over, hvorfor vi så ændrede virksomhedsnavn undervejs? Overordnet så fungerede vores tidligere navn ganske fint, – det forklarede, hvad vi lavede. Det fungerede dog ikke optimalt, når kunderne skulle skrive URL’en. Det endte ofte med, at de stavede forkert 3-4 gange og nogle fandt aldrig vores hjemmeside eller vores mail, som var andreas@bornholmswebbureau.dk… At skulle opremse 29 bogstaver og tegn, er altså mange.

Derfor besluttede vi os for at skifte navn til bo-we.dk. På daværende tidspunkt var der allerede 31 mennesker, som linkede ind til vores side – alt fra hjemmesider til nyhedsuniverser og kunder. Havde det ikke være fordi 301 redirect fandtes, så skulle vi tage kontakt til samtlige for at sige, at vi har fået nyt link. Men vi lavede blot et 301 redirect fra bornholms-webbureau.dk til bo-we.dk, hvilket vil sige, at alle der skriver bornholms-webbureau.dk bliver videresendt til bo-we.dk. Dette er hvad en 301 redirect er til for.

Kan man også ændre 301 redirect på sidens URL’er?

Det kan du gøre ganske simpelt, hvis du ønsker at ændre en URL på én af dine undersider. Eksempelvis bo-we.dk/om-andreas/ til bo-we.dk/om-os/. Du opretter blot en 301 redirect, og voila, så kører det.

Hvis jeg skal foretage mange 301 redirects, findes der så en smart måde?

Der findes en smart måde, som du kan benytte dig af, hvis du skal omdirigerer flere sider på en gang. Hertil kan du bruge Wildcards, som er genialt, hvis du sidder og har mere end 100 redirects, som skal opsættes. Du sætter blot et wildcard op.

Et wildcard er dog noget som er lidt mere teknisk at forklare, derfor vil jeg rådgive dig til, at du ringer til os. Så hjælper vi dig gerne med 301 redirects, og giver dig en god pris på, hvad det vil kræve for netop din virksomhed.

Sådan opsætter du 301 redirects i WordPress

Nedenfor finder du en video, som jeg har lavet til dette formål. Den viser dig, hvordan du opsætter 301 redirects i WordPress. Det er yderst simpelt at gøre og ved hjælp af et plugin, kan du gøre det på under 3 minutter.

Lad os vise dig, hvordan du gør:

  1. Log ind på din WordPress side
    Første step er, at logge ind på dit websted. Dette gør du ved at gå til dit websted, det vil sige dit domænenavn efterfulgt af: /wp-admin eller wp-login.php.
  2. Gå til “Plugins”
    Efterfølgende at du har logget ind på din side, skal du gå til “Plugins”. Den finder du i menuen til venstre. Herefter skal du klikke på “Tilføj nyt”, “Tilføj plugin” eller “Add new” i toppen.
  3. Installér plugin
    Nu er du klar til at installeret pluginnet. Du finder det nemmest ved at anvende søgefunktionen i højre hjørne. Her skal du skrive “Redirection”, og trykke på “Installer nu”, og efterfølgende trykke på “Aktiver”.
  4. Gå til Indstillinger i Redirection
    Godt klaret! Du mangler blot at gøre en lille ting, før du kan begynde at opsætte 301 redirects på siden. Klik på “Settings” og påbegynd opsætningen af modulet ved at trykke på “Start setup”, og de efterfølgende steps indtil du er kommet i mål.
  5. Opret en omdirigering
    For at lave en 301 redirect, skal du kopiere URL’en på den side, som du ønsker skal linke til en anden side ved at indsætte URL’en ved “Source URL”. Samt indsætte URL’en på den siden, der skal linkes til ved “Target URL”.

Du er nu kommet i mål med guiden, og lavet din første redirect. Du kan nu nemt foretage flere 301 redirects ved hjælp af det installerede plugin, – ved blot at trykke på “Add new redirection”.

Videoguide til opsætning af 301 redirects

Vi har også udarbejdet en guide, som video, der viser dig, hvordan du nemt installerer og opsætter modulet på din side. Dertil hvordan du efterfølgende kan opsætte omdirigeringer.

Se videoen nedenfor

Har du brug for hjælp til at opsætte 301 redirect eller et wildcard?

Hos bo-we har vi opsat 301 redirects i tusindvis… Hertil er vi dovne, så vi har nogle smarte måder, hvorpå vi kan foretage redirects uden at bruge flere ugers slavearbejde på at opsætte alle dine redirects.

Kontakt os på 42 36 03 55, så er vi klar til at hjælpe dig.

Indholdsfortegnelse
Brug for hjælp?
Send en mail til bo-we webbureauap@bo-we.dk Ring til Bo-we webbureau+(45) 42 36 03 55

Andreas Pedersen

Direktør / udvikler

Andreas Pedersen - Direktør for Bo-we webbureau