Kontakt os

WordPress backup

Du ved aldrig, hvornår du får brug for en backup for at genskabe vigtige filer og indhold på din hjemmeside, hvis uheldet sker.

WordPress backup – Vær klar når uheldet er ude

Med en daglig backup af din hjemmeside vil du altid hurtigt kunne gendanne din side, hvis uheldet er ude. Men, hvordan laver man sådan en? I denne guide gennemgår vi, hvordan du laver backups af din hjemmeside, – helt uden at skulle lære at kode.

Automatisk backup

Der findes rigtig mange muligheder for at lave backups gratis af din WordPress løsning, derude. Vi vil i denne guide prøve at tage fat på de allernemmeste muligheder, du har, som WordPress ejer. Muligheder, som vi kommer ind på, er sorteret efter sværhedsgrad. Det vil sige, at den første løsning er nemmest, den næste kræver en smule mere og den sidste kræver endnu mere.

#1 Backup WordPress hos din hostingudbyder (Pris: ?)

Rigtig mange hostingudbyder tilbyder i dag gratis at lave en daglig backup af din hosting løsning, det vil sige din hjemmeside. Faktisk tilbyder nogen hosting virksomheder endda at foretage en backup hver 6. time for dig. Lige netop dette er som regel inklusiv i ens hosting pris om måneden eller året.

Derfor anbefaler vi dig først og fremmest, at du prøver at tage kontakt til din hostingudbyder og forhører dig, om de tilbyder daglig backups. Gør de ikke det, anbefaler vi dig at tage et kig på vores næste løsningsforslag, ellers også så tilbyder vi hos Bo-we hosting, hvor der tages backups af din webløsning enten hver time eller hver 6. time.

#2 Online backup med ManageWP (Pris: 50-100 kr. om måneden)

ManageWP er et online værktøj, hvor du kan oprette din hjemmeside og vælge at få udført backups helt ned til hver time – for omkring 75 kr. om måneden. Dette er et yderst populært værktøj, der flittigt bliver brugt til alle vores hosting kunder. Her kan du desuden tilføje flere moduler, hvor du endda har mulighed for at sikkerhedsscanne din hjemmeside efterfølgende og en masse mere.

Hvordan opsætter man ManageWP?

Hvis du selv ønsker at give dig i kast med ManageWP og online backups af din hjemmeside, så har vi udarbejdet en videovejledning til det. Den viser netop, hvordan du opretter dig, samt hvordan du tilføjer din side til ManageWP.

#3 WordPress backup plugin (Pris: Gratis)

Det sidste løsningsforslag, som vi kommer ind på er WordPress backup plugin. WordPress har mange gratis plugins, og heriblandt findes der også et meget populært modul, der er gratis, som du kan bruge til at lave backups af din WordPress løsning. Pluginet hedder UpdraftPlus og er installeret på mere end 2 millioner WordPress sider, samt har +3.000 fem-stjernet anmeldelser.

Du finder WordPress backup pluginet her.

UpdraftPlus-WordPress-backup-plugin

Hvordan fungerer UpdraftPlus?

Med UpdraftPlus modulet installeret, giver det dig mulighed for at lave backups af hele din hjemmeside, og efterfølgende gemme det et eksternt sted. Det vil sige, at hvis din hostmaster for eksempelvis lukker ned, og din hjemmeside forsvinder, så vil du med UpdraftPlus modulet have mulighed for at have en daglig backup gemt af din hjemmeside i for eksempel Dropbox eller et andet sted, der ikke er på den server, hvor din hjemmeside er gemt på, som du kan finde frem og gendanne din side.

Men hvis du gemmer din daglige backup på den server, hvor din hjemmeside er placeret, og din hostingudbyder lukker, så ender du med, at din side er helt væk.

Hvordan opsætter man UpdraftPlus til at lave en backup et andet sted?

  1. Download UpdraftPlus
    Først og fremmest skal du tilgå deres plugin side, som du finder her, og download pluginet.
  2. Log ind på din WordPress side
    Når første trin er klaret, skal du logge ind på din WordPress side: ved at skrive /wp-admin eller /wp-login.php efter dit domæne navn. Herefter skal du gå til plugins og tilføje pluginet UpdraftPlus til din side.
  3. Følg Popup
    Efter modulet er tilføjet og aktiveret, vil der komme en popup, som er ens med den nedenfor. Denne anbefaler vi, at du følger ved at trykke “Klik her for at starte”.UpdraftPlus-indstillinger-popup-skaermbillede
  4. Opsætning af automatisk backup
    Ved at følge popuppen ender du inde på UpdraftsPlus plugin side i dit bagpanel. Du finder det under “Indstillinger” i menuen, hvis du ikke er blevet mødt af popuppen fra punkt 3.Nu skal vi i gang med at opsætte den automatiske backup, og det gøres ved at trykke på “Backup Nu”.
    skaermbilled-updraftPlus-backup-nu
  5. Opsætning af kriterier for backup
    Efter du har trykket på knappen “Backup Nu”, kommer du ind på indstillinger siden, hvorfra det er her, du kan ændre i pluginet og opsætte kriterier for backups.
    Skaermbillede-updraftplus-backup-plan
    Det første, du skal tage stilling til, er hvor ofte du ønsker at tage modulet skal tage en backup af din hjemmeside, samt hvor mange backups, du ønsker at gemme.Vi anbefaler helt klart at du opsætte WordPress backup pluginet til at tage en backup hver 2. time og have backups liggende af 5. Dette er blot vores tommelfingerregel, i forhold til backups.
    skaermbillede-updraftplus-vores-anbefaling-af-backup
  6. Lagring af backups
    Den næste ting, du skal tage stilling til, er hvor du ønsker at lagre backuppen af din hjemmeside. Det vil sige, at du skal vælge et fjernlagringsdestination.
    skaermbillede-updraftplus-fjernlager
    Her anbefaler vi, at du laver en Dropbox bruger og lagrer dine backups her. Dropbox giver dig 2 GB plads, hvilket bør være nok til omkring 5 versioner af din hjemmeside.Du vælger Dropbox som fjernlagringsdestination ved at trykke på Dropbox ikonet, som er vist nedenfor.
    skaermbillede-updraftplus-valg-af-fjernlager-dropbox
  7. Vælg at få tilsendt en mail ved fejl af backup
    Nu er du faktisk færdig, vi anbefaler dog, at du lige gøre en sidste ting inden. Det er, at du ruller helt ned i bunden af din side, og finder det næstsidste punkt, der hedder “Email” og klikker denne af. Så får du en mail tilsendt, hvis der sker en fejl ved en backup, eller noget andet.Nu er du klar til at trykke “Gem indstillinger”.
    skaermbillede-updraftplus-få-tilsendt-mail
  8. Giv UpdraftsPlus adgang til dit fjernlagringsdestination
    I punkt nummer 6, der valgte vi DropBox, som fjernlagringsdestination. Dog har UpdraftsPlus ikke adgang på forhånd til din Dropbox, og derfor spørger den naturligvis dig om at logge ind, så modulet kan lagre de backups, den tager for dig, der. Du skal blot følge linket ved at klikke på det.
    skaermbillede-giv-updraftplus-adgang-til-fjernlagerHar du allerede en Dropbox bruger og er logget ind, så vil det se ud, som nedenfor, for dig. Hvor du blot skal trykke på knappen “Tillad” og dermed givet modulet adgang til din DropBox.Hvis du ikke er logget ind, vil du blive mødt af en login skærm, hvor du skal indtaste din mail og adgangskode dertil og efterfølgende trykke “Log in”
    Skaermbillede-login-fjernlagerOBS: Har du ikke en bruger til DropBox, men lige oprettet en. Dog kommer ovenstående ikke frem, så skal du gå tilbage ind på din hjemmeside, og følge nedenstående video for at få popuppen frem igen.
    Updraftplus-faa-popup-frem
  9. Complete setup
    Efter du har trykket “Tillad”, kommer nedenstående frem, og her skal du blot trykke “Complete setup”.
    complete-setup-updraftplus
  10. Færdig
    Du er nu færdig med opsætning af WordPress backup plugin UpdraftsPlus. Inde fra UpdraftsPlus panelet kan du se, at din backup nu er i gang med at køre, og i fremtiden vil du kunne se de backups, der er foretaget.
    Overblik-og-status-over-updraftplus-backup

Gendannelse, hvordan fungerer det?

Ønsker du at læse, hvordan du gendanne din hjemmeside fra en sikkerhedskopi, så har vi udarbejdet en guide: Sådan gendannes WordPress fra sikkerhedskopiering.

Hosting hos Bo-we

Hos Bo-we gør vi alt for at vores kunders hjemmeside ikke ender med at nede, og især ikke i længere tid – da det kan koste utrolig dyrt. Derfor gør vi brug af en sammensat løsning, så vi altid kan sikre os, at vi ligger inde med en backup af vores hosting kunders hjemmeside, hvis uheldet er ude. Dertil benytter vi os af vores hostmaster, hvor der tages en backup enten hver time eller hver 6. time – alt efter hvilken hosting løsning, man har købt. Men vi også benytter os af ManageWP, der tager en backup og lagrer den hos dem. Dermed har vi altid en backup af backuppen, hvis uheldet skulle ske.

Vidste du godt, at Bo-we tilbyder hosting af WordPress løsninger på nogle af de bedste servere, du finder i Europa? De er dyre i drift, men til gengæld, får du som kunde en hurtig hjemmeside af høj kvalitet. Vores hosting priser starter fra 150 kr. og er altid inklusiv backup hver 6. time både af din webløsning samt mails. Du kan læse mere om vores hosting pakker her.

Indholdsfortegnelse
Brug for hjælp?
Send en mail til bo-we webbureauap@bo-we.dk Ring til Bo-we webbureau+(45) 42 36 03 55

Andreas Pedersen

Direktør / udvikler

Andreas Pedersen - Direktør for Bo-we webbureau