Kontakt os

HTTP error 403

Oplever du en 403 error fejl nu? Så læs med her, hvordan du kan løse denne fejl.

HTTP error 403 på dit WordPress site?

Hvad betyder 403 forbidden error? 403 er en HTTP-statuskode, der fortæller dig, at “adgang forbudt”. Det betyder enten, at der er noget, som er “forbudt” eller at du ikke har godkendelse til at få adgang til noget på din hjemmeside. HTTP 403 forbidden error betyder, at din webserver forstår den anmodning, din webbrowser foretager, men serveren vil ikke opfylde den. På grund af manglende tilladelse til det.

Hvorfor kommer fejlen 403 forbidden?

Fejl 403 opstår, når du ikke har adgang til det indhold, som du prøver at tilgå. Eksempelvis, hvis du prøver at tilgå en forkert hjemmeside, vil du blive mødt af statuskoden. Det kan skyldes, at det indhold, som du ønsker at tilgå, ikke længere eksisterer, forkerte filtilladelser eller at der er et problem med et af sidens plugins, som anvendes.

Hvordan løser jeg 403 forbidden error?

Denne fejl er meget frustrerende og en fejl, som mange ofte bliver irriteret over. Vi hos bo-we oplever også 403 til tider, og hertil har vi en “lille” intern proces, som vi gør brug af, når vi oplever fejlen. Den vil vi gerne dele med dig, så du kan rette den, så din side virker igen.

Hvordan vi gør?

  1. Genindlæser siden.
  2. Dobbelttjekker, at hjemmesideadressen (URL’en) er korrekt indtastet.
  3. Prøver at tilgå siden i inkognito-tilstand og/eller i en anden webbrowser (Safari, Chrome, Internet Explorer osv.)

Hvis ingen af ovenstående 3 punkter virker, er du nødsaget til at grave lidt dybere og decideret foretage nogle ændringer i din browser. Her kan du prøve at gøre følgende step, og se om det løser din 403 fejl:

  1. Ryd din browsers cache og cookies.
  2. Tjek, om du har adgang til URL’en.
  3. Prøv igen senere.
  4. Tag kontakt til webstedets support.

Sådan repareres 403 error på WordPress

Hvis du oplever, at ingen af dine undersider kan tilgås, men forsiden virker. Læs videre her, da fejlen med stor sandsynlighed vil være, at der er fejl i .htaccess-fil, i form af en manglende generering af denne på dit WordPress site.

Hvad er en .htaccess-fil?
En WordPress .htaccess-fil er en konfigurationsfil, der anvendes af Apache-baserede webservere (PHP). Den giver dig muligheden for at få serveren til at fungere på en bestemt måde, såsom kontrollering af din sides permalinks-struktur, tilføje særlige regler i forhold til cache og adgang m.m.

Filen .htaccess er nemmere at genere, end man tror. Den kan faktisk uden teknisk kunnen generes i WordPress Admin.

Generering af .htaccess-fil i WordPress

  1. Gå til “Indstillinger”, og derefter trykke på “Permalinks” i WordPress dashboard.
  2. Tryk på “Gem ændringer” nederst på siden.

WordPress har nu genereret en ny htaccess-fil, og du kan nu tilgå alle dine undersider, og ikke kun din forside, som tidligere.

Permanente-links-wordpress-403

Oplever du at mange fortæller, de oplever 403 error på din hjemmeside?

Så kan det være en fornuftig idé at få en af vores specialister til at se din side igennem. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak på 42 36 03 55 eller ap@bo-we.dk.

Indholdsfortegnelse
Brug for hjælp?
Send en mail til bo-we webbureauap@bo-we.dk Ring til Bo-we webbureau+(45) 42 36 03 55

Andreas Pedersen

Direktør / udvikler

Andreas Pedersen - Direktør for Bo-we webbureau