Kontakt os

Facebook Pixel installation

I denne guide forklarer vi, hvad Facebook Pixel er, og hvordan du foretager en Facebook Pixel installation på lige netop din WordPress side.

Hvad er Facebook Pixel?

Facebook Pixel er et lille stykke kode, som man integrerer på sin hjemmeside for at optimere, opnå bedre målinger samt målrette kampagner på Facebook. Koden giver Facebook tilladelse til at indsamle data om din sides besøgende, heraf hvem de er; på Facebook, og deres adfærd på din side; hvilke sider de besøger. Så alt i alt er Facebook Pixel et analyseværktøj, som du kan anvende til at måle effektiviteten af de annoncer, som du foretager ved at forstå de handlinger, som dine besøgende udfører på din hjemmeside eller webshop. Hertil er det muligt for dig at kunne udnytte den opsamlede data på flere forskellige måder, blandt andet bruge det til Facebook annoncering; kampagner – og endda mere præcist til f.eks. kun de personer, som har besøgt din hjemmeside.

Guide til Facebook Pixel installation WordPress

En Facebook Pixel WordPress oprettes ved hjælp af en Business Manager-konto. Vi har også udarbejdet en video til denne guide, der viser, hvordan du installerer Facebook Pixel WordPress, – så har mulighed for at se, hvordan du skal bære dig af. Du finder videoen længere nede på siden. God fornøjelse!

  1. Opret Business Manager-konto
    Første trin er at du skal oprette en Business Manager-konto, og det gøres ved at gå til Facebook Business Manager, og her skal du trykke på knappen “Opret virksomhed”, hvorefter der åbnes et lille vindue. Her bedes du indtaste dit virksomhedsnavn, dit navn og din virksomhedsmail, og klik på næste.
  2. Indtast dine virksomhedsoplysninger
    Her skal du udfylde felterne med dine virksomhedsoplysninger, i forhold til, hvor I holder til – bl.a. land, adresse, mail. Efterfølgende klikker du på knappen “Indsend”.
  3. Bekræftelse af mail
    Din virksomhed er nu oprettet, og du mangler blot at bekræfte din e-mailadresse. Dette gør du ved at gå til din mail, og trykke på knappen “Bekræft nu”.
  4. Opret Facebook Pixel
    Nu er du klar til at oprette en Pixel til din side. Dette gør du ved at gå tilbage til Business Manager, hvor du skal gå til “Pixels” via “Datakilder” som du finder i menuen til venstre.
  5. Forbind pixel til website
    Tryk på knappen “Tilføj”, hvorefter der åbnes et mindre vindue, hvor du kan se dit Pixelnavn, og eventuelt ændre det, hvis dette ønskes. Klik efterfølgende på “Fortsæt”.
  6. Installering af pixelkoden
    Først skal du klikke på “Opsæt pixlen nu”, og efterfølgende skal du vælge, hvordan du vil installere pixelkoden. Vi tager udgangspunkt i “Tilføj kode ved hjælp af en partnerintegration”, og hertil skal du vælge hvilken “Partner”, f.eks. om det er WooCommerce eller WordPress m.fl.
  7. Download Facebook-pixeludvidelsen
    Det første steps angående målgruppe klikker du “Fortsæt” til. Efterfølgende skal du trykke på den grønne knap “Download” for at hente pluginnet ned.
  8. Gå til dit WordPress bagpanel
    Gå til dit websted, som du ønsker at opsætte Facebook Pixel på. Efterfølgende går du til dit WordPress bagpanel, hvor du logger ind. Dette gøres ved at gå til din adresse: domænenavn + /wp-admin. Hvor du logger ind med dit brugernavn og adgangskode til din hjemmeside eller webshop.
  9. Gå til “Plugins”
    Nu er du kommet ind på din side, og skal nu gå til “Plugins”, som findes i menuen til venstre. Herefter skal du trykke på knappen “Tilføj plugin”, “Tilføj nyt” eller “Add New” i toppen.
  10. Installer plugin
    Først skal du klikke på knappen “Upload Plugin” eller “Overfør plugin”, efterfølgende skal du klikke på “Choose File” eller “Vælg fil” og vælge den zip-fil, som du downloadet i trin 7. Til sidst skal du klikke på “Install now”.
  11. Aktivér plugin
    Du skal nu aktivere dit plugin ved at klikke på knappen “Activate Plugin”.
  12. Verificer tilknytning af pixel
    For at verificere, at din pixel fungerer korrekt, skal du indtaste din webadresse for den side, som du er i gang med at opsætte pixel på – og klik på “Send trafik”. Når den røde prik bliver grøn kan du trykke på knappen “Fortsæt”, og så er du færdig.

Du er nu kommet igennem hele processen med Facebook Pixel WordPress installation. Det vil sige, at du nu er klar til at måle kundehandlinger; effektiviteten af din Facebook annoncering ved at forstå de handlinder, som besøgende udfører på netop dit website, dermed også danne målgrupper.

Er du stadig i tvivl om, hvad du kan bruge Facebook Pixel til?

  • Pixlen kan være med til at sikre, at dine annoncer på Facebook bliver vist til de rette personer. Du kan opbygge nye målgrupper, heraf nye kunder eller personer, der har besøgt din hjemmeside og dermed foretaget en eller anden handling på den, eller har besøgt en anden bestemt side.
  • Kan øge dit salg.
  • Mulighed for at måle resultaterne af dine Facebook annoncer, og forstå hvad der sker, når personer ser dine annoncer, – altså hvordan de handler, nemlig effektiviteten af din annoncering.

Installation af Facebook Pixel script

Hvis du ikke ønsker at installere Facebook Pixel ved hjælp af et plugin, kan du også installere det ved at indsætte et Pixel script. Ved oprettelse af en Facebook Pixel får du både et Facebook Pixel id, men også et script, som vil se således ud:

Dette script skal indsættes i dit <head> tag.

Hvad er Facebook Pixel Helper?

Facebook Pixel Helper er et fejlfindingsværktøj, der kan bruges til at finde ud af, om din pixel virker korrekt.

Ind imellem kan der ske fejl, og det er rigtig irriterende at finde ud af, at det script, som man har implementeret ikke virker, – og dermed ikke har samlet brugerdata i den tid, scriptet har været på hjemmesiden. Derfor har Facebook nemlig udviklet en udvidelse til Google Chrome, som man kan installere lige her. Denne udvidelse gør, så du kan tjekke om dit Facebook Pixel script virker eller ej. Det er en fremragende måde til dig, der vil være 110% sikker på, at det virker – og at Facebook Pixel er installeret på dit websted. Derfor kan det være en fornuftig idé at installere Facebook Pixel Helper , så du ikke går forgæves.

Facebook Pixel GDPR

Sidder du tilbage og tænker, hvad med persondataforordningen, altså GDPR i forhold til Facebook Pixel. Dette behøver du ikke at være nervøs for, da Facebook allerede har skrevet om, hvilken indflydelse den nye GDPR-lov har på Facebook Pixel. Du finder Facebook Pixel GDPR lige her, hvor du kan læse mere om det.

Indholdsfortegnelse
Brug for hjælp?
Send en mail til bo-we webbureauap@bo-we.dk Ring til Bo-we webbureau+(45) 42 36 03 55

Andreas Pedersen

Direktør / udvikler

Andreas Pedersen - Direktør for Bo-we webbureau